Det er en rigtig god nyhed, Flemming Østergaard, alias Don Ø. har valgt at dele på det sociale medie Facebook.
De sidste artikler her på Avisen.dk har mest handlet om FCK-legendes liv med fru Inges alvorlige alzheimers, men denne gang er det anderledes positivt.
I opslaget afslører Flemming Østergaard, at han og hustruen er blevet oldeforældre endnu engang, da deres barnebarn fik sit første barn.
- I morges kl. 05.46 blev Inge og jeg oldeforældre. Peter Christopher (PC) og Amalie har fået deres første barn – lille Henry. Jeg er nu stolt oldefar til mit fjerde oldebarn. En gave i livet, som ikke er alle forundt, og som jeg bærer med stor taknemmelighed, skriver Don Ø. blandt andet i opslaget, som du kan se lige her.
I opslaget deler Don Ø. flere billeder af den lille dreng og fremhæver, at lille Henry er kommet til verden i en familie med stærke værdier, og han sender varme tanker videre til både forældre og omverdenen med ønsket om kærlighed, tryghed og ansvar.
I dag har Flemming Østergaard så også opdateret med nye billeder, hvor lille Henry bliver præsenteret for oldemor og oldefar.
Vil du blive klogere på Flemming Østergaard, så er der relevante bøger lige her.