I denne uge er to sager blevet afgjort med en forvaringsdom.
Tirsdag blev den såkaldte TikTok-mand dømt for voldtægter og overgreb, og dagen efter blev en tidligere ansat i en fritidsklub dømt for seksuelle overgreb.
20 personer har i år fået en forvaringsdom, viser en opgørelse fra 6. december, som Ritzau har fået af Rigsadvokaten. De to ovennævnte domme kommer altså oveni.
De dømte skriver sig ind i en udvikling, hvor flere får forvaring.
I en udtalelse, som Straffelovrådet kom med torsdag, fremgår det, at der er sket mere end en fordobling i det årlige antal af forvaringsdømte hen over en årrække.
I de ni år i perioden 2006-2014 blev i alt 32 personer idømt forvaring. De efterfølgende ni år er 67 blevet idømt forvaring.
Samtidig sidder forvaringsdømte længere tid inde end tidligere. Den gennemsnitlige tid, før en forvaringsdømt bliver prøveudskrevet, er senest opgjort til 15 år og to måneder.
Straffelovrådet kommer ikke med noget klart svar på, hvad stigningerne skyldes.
Men rådet peger på, at stigningen i antallet forvaringsdømte kan skyldes ændringer i kriminalitetsbilledet. Desuden er der stadig så få domme, så selv få ekstra dømte rykker meget ved statistikken.
Heller ikke Julie Laursen, der er ph.d. og lektor i kriminologi på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og har forsket i forvaring, har noget entydigt svar på, hvad stigningen skyldes.
Et bud er, at flere af dem, der tidligere havde fået en tidsbestemt straf - eksempelvis 16 års fængsel - i dag får forvaring.
Ifølge Julie Laursen går der længere tid, før forvaringsdømte får adgang til udgang, og det handler blandt andet om, at det afvises automatisk med henvisning til retsfølelsen.
- Forvaring blev indført for at fremme folks lyst til at lade sig behandle og samarbejde med systemet. Jeg tror bare, at den berettigelse i det bliver mere vaklende, hvis man ikke også får noget igen for sit samarbejde.
- Hvis man oplever, at man samarbejder på alle mulige måder i årevis, men ikke rykker sig nogen steder alligevel, får vi nogle indsatte, som bliver opgivende og ikke bidrager, siger lektoren.
Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der idømmes, når den dømte anses for at være særligt farlig.
Retten sætter ingen slutdato. Men en forvaringsdømt kan blive prøveudskrevet, som det kaldes, når en domstol vurderer, at personen ikke længere er farlig for samfundet.
/ritzau/