Forestil dig, at familien tager hjemmebagte boller og varm kakao med ud på mors grav for at fejre hendes fødselsdag. Eller at du sammen med vennerne nyder et par kolde øl der, hvor din gode ven ligger begravet.
Måske lyder det helt forkert, men når det handler om indretning og brug af gravsteder, er det faktisk en af de nyeste tendenser. Det fortæller Gitte Lunding, der er centerleder på Kulturcentret Assistens og forsker i gravsteder.
Vi indretter gravstederne, så der er plads til, at familie og venner kan mødes på graven.
»Flere af de pårørende fejrer fødselsdage og andre mærkedage ved, at man kommer ud på graven og sidder og ’hygger’ sig med den døde. Nogle gange har man både ølkasser og skovturskurve med.«
Grene fra klatretræet
Samtidig pynter vi i højere grad gravene med genstande, der fortæller noget om den dødes liv og personlighed. Begge dele fordi den døde skal leve lidt endnu, forklarer Gitte Lunding.
»Når nogen går forbi gravstedet, stopper op og siger navnet på gravstenen eller gør sig nogle overvejelser om, hvem den person var, så er det som om den døde lever lidt igen.«
På Assistens Kirkegård i København skiller flere og flere gravsteder sig ud fra mængden. På mange er der lys, perleplader, tøjbamser og plastikfigurer.
»De pårørende lægger ting på graven, som ikke traditionelt hører til der. Det er ting, der siger noget om den døde,« siger Gitte Lunding og nævner en række eksempler. En søster, der på sin brors grav lagde grene, som stammede fra det træ, de klatrede i som børn. Eller en pyramide som gravsten, fordi moren mente, at hendes søn var sammenlignelig med intet mindre end en egyptisk konge.
I gamle dage havde man nogle faste symboler, som alle kendte betydningen af. Var der en bikube på graven, lå der en flittig person. Stod der en hund, var det måske en trofast hustru, der var begravet. I dag kan man stoppe op og gøre sig nogle tanker, men kan aldrig helt gætte betydningen af de ting, der smykker graven.
En joint på graven
Gravene er større end tidligere. Både fordi de skal rumme flere afdøde familiemedlemmer og venner, og fordi de pårørende så har plads til at være sammen med den døde på graven. Nogle familier går endda med drømme om at udvide og inddrage nabograven, når den engang bliver ledig.
Under en gravsten på Assistens Kirkegård ligger en 13-årig dreng. Over jorden mødes hans venner for at drikke øl og ryge en joint. En anden grav var mødested for veninderne, når de havde frikvarter. På en tredje lå der en dag et brev, hvorpå der stod vi ses på torsdag . Brevet var ikke til den døde, men var i stedet til en af de andre, der besøgte graven.
I de nye, store, udsmykkede grave ligger der helt almindelige mennesker. Men også på de kendte grave er der tendens til, at man tænker på de næste, der kommer forbi. På Dan Turélls grav ligger der ofte et par øl af digterens ynglingsmærke Sort Guld. På digteren Michael Strunges grav kan man finde nogle håndører. Til hjemløse eller andre, der trænger til lidt hjælp.
Børnefødselsdag
Lidt væk fra den mur, der omkranser kirkegården, er en række små, pyntede gravsteder placeret på stribe. Her er der kun er én dato på gravstenen. Fødselsdag og dødsdag er den samme og forældrene har valgt, at deres barn skal ligge ved siden af andre børn.
»Fordi børnene så på en eller anden måde har hinanden. Som en slags vuggestue,« forklarer forældrene, når Gitte Lunding spørger dem.
På en af de små grave er der et slidt rødt dannebrogsflag fra fødselsdagen et par uger forinden. På en anden flyttede forældrene det meste af børneværelset ud, da det lille barn døde.
Godt nok er de døde døde, men fortæller man deres historie og inddrager dem i det levede liv, så lever de lidt endnu. Det er tanken.