Hvor skal pengene komme fra, og hvor mange skal man bruge? Det var centrale spørgsmål, som eurolandenes finansministre ikke kunne finde et fælles svar på, da de forhandlede om et nyt eurobudget natten til fredag.
EU-landene er dog enige om en overordnet ramme for budgettet, som Danmark kan vælge at blive del af.
Pengene skal bruges til investeringer og reformer, mens der ikke er flertal for, at de skal bruges til stabilisering og bolværk mod økonomiske chok, som Frankrig havde ønsket.
Det er nu er op til stats- og regeringscheferne at angive en retning for det udestående, når de mødes i næste uge.
Arbejdet fortsætter, konstaterer eurogruppens formand, Mario Centeno, efter et 15 timer langt møde.
- Vi har mere arbejde at gøre. Men vi har taget mange små skridt, og samlet set udgør de et reelt fremskridt, siger Centeno på et pressemøde i Luxembourg.
Et af de svære spørgsmål, der ikke blev fundet en løsning på, er, hvorvidt der via mellemstatslige aftaler skal tilføjes yderligere penge til budgettet, og hvorvidt disse skal være frivillige eller obligatoriske.
Danmark bliver ikke automatisk del af eurobudgettet. Men den næste regering kommer formentlig i løbet af det kommende år til at tage stilling til, om Danmark skal være med.
Der er - blandt de andre ikke-eurolande - general vilje til at være med.
EU-Kommissionen har i sit oprindelige forslag til et nyt såkaldt budgetinstrument for reformer og investeringer lagt op til, at alle EU-lande skal deltage.
Tidligt fredag morgen konstaterede Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, at der var sket et "gennembrud". Man havde - sagde han - fundet et kompromis om et nyt eurobudget.
Men begejstringen stod Le Maire tilsyneladende alene med.
Den kunne ikke aflæses i ansigtet på eurogruppens formand, som tørt konstaterede, at hans "glas ikke var helt så fuldt".
Størrelsen af eurobudgettet bliver ført afklaret i forbindelse med forhandlinger om EU's næste flerårige budgetramme (FFR).
Det såkaldte eurobudget kan reelt ende med - hvis ikke eurolandene bliver enige om yderligere pengetilførsler via mellemstatslige aftaler - at være en ren delmængde af den flerårige budgetramme for 2021 til 2027.
EU's finanskommissær, Pierre Moscovici, konstaterer, at nogle ser "glasset som halvt fuldt - andre som halvt tomt".
- Jeg er en af dem, som har advokeret for dette i årevis, og jeg ved, hvor svært det er politisk.
- Men lad os ikke undervurdere de symbolske skridt, der er taget, selv om der fortsat er meget arbejde at gøre, siger Pierre Moscovici.
Især Frankrig har presset på for at få et EU-budget. Det franske oplæg var oprindelig et "rigtig budget", der ikke var del af EU's flerårige budgetramme.
Men nogle eurolande har været helt imod idéen. De har ifølge Moscovici slet ikke villet acceptere ordet "eurobudget".
- Det var det bedste kompromis, vi kunne opnå under de givne omstændigheder i Europa. Vi må ikke glemme, at nogle lande slet ikke ville have det, siger Moscovici.
Man har valgt at kalde det, som populært omtales som et eurobudget, for et "budgetinstrument for konkurrenceevne og konvergens".
/ritzau/