Familie under pres: Nul biografture i tre år

Mange højtuddannede har svært ved at få familielivet til at hænge sammen med arbejdslivet. For familien Rasmussen har det været hårdt, og hverdagen er plaget af dårlig samvittighed.

Familielivet ser ganske forfærdeligt ud. Børnene er stressede, og det er mor og far også. Familien Rasmussen bestående af Lisbeth, 29 år, Jeppe, 30 år, og børnene Tjalfe, 1 år, og Sylvester, 3 år, kæmper en daglig kamp med at forene lange, stressende arbejdsdage med et sundt familieliv.

»Det gør virkelig ondt på mig. Vi er så stressede i hverdagen, og jeg har konstant dårlig samvittighed over for mine børn, fordi jeg kan mærke, at min lunte bliver kortere, og jeg skælder hurtigere ud,« fortæller Lisbeth Rasmussen, der i øjeblikket er i pædagogikum, som er et fuldtidsjob på vejen til at blive gymnasielærer.

Hendes mand, Jeppe, arbejder som advokatfuldmægtig, og det er lig med meget lange arbejdsdage, hvor Lisbeth ofte skal hente og bringe børnene.

Og familien Rasmussen er ikke enestående. En ny rapport fra Socialforskninginstituttet viser, at mange forældre med lange uddannelser og lange arbejdsuger har svært ved at få karrieren og familielivet til at hænge sammen. 20 procent er utilfredse med deres hverdag på grund af den skæve balance.

Undersøgelsen er foretaget blandt par med børn i alderen 0-10 år, hvor begge voksne er i arbejde.

Cirka tre ud af fire forældre er meget tilfredse med balancen mellem deres familie- og arbejdsliv, mens næsten hver anden kvinde og lidt færre af mændene synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen.

For familien Rasmussen har den stressede hverdag betydet, at parret slet ikke har mulighed for at dyrke hinanden.

»Vi har ikke været i biografen i tre år. Vi er flyttet væk fra familien på grund af vores job, så vi har ikke nogen, der lige kan passe børnene. Det er hårdt, og jeg kan godt forstå, hvis nogle forhold ikke kan holde til det. Jeg tror dog, vi er stærke og nok skal klare den,« fortæller Lisbeth.

Når hendes pædagogikum slutter til sommer, kan hun kalde sig gymnasielærer. Men det er ikke et fuldtidsjob, der står øverst på ønskesedlen.

»Jeg har allerede fået skåret en klasse væk i mit pædagogikum, fordi det blev for meget. Når jeg er færdig, vil jeg kun have et deltidsjob. Hvis det ikke kan lade sig gøre som gymnasielærer, må jeg finde noget andet. Min mand har ikke mulighed for at arbejde på deltid, så det skal være mig,« fortæller Lisbeth Rasmussen,

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.