Sagen om hvidvask for milliarder af kroner i Danske Banks estiske filial bliver undersøgt af justitsministeriet i USA.
En række aktieanalytikere har påpeget, at risikoen for en stor bøde til banken især afhænger af, om amerikanske myndigheder sender en.
Tidligere har en lang række banker fået bøder fra USA i sager om hvidvask. Her er en oversigt over de seneste års store hvidvasksager:
* Deutsche Bank blev i 2017 dømt for at have hvidvasket 64 milliarder kroner for rige russere mellem 2012-2015. Banken fik en bøde på over fire milliarder kroner af myndigheder i USA og Storbritannien.
* Tyske Commerzbank fik i 2015 en bøde på 9,3 milliarder kroner for at have haft forretninger med lande på USA's sanktionsliste - herunder Iran - i 2002-2008 samt for dårlig kontrol af hvidvask.
* Franske BNP Paribas blev i 2014 pålagt en bøde på 57 milliarder kroner af amerikanske myndigheder for at have ladet mistænkelige overførsler fra lande som Iran, Sudan og Cuba sive gennem banken i 2004-2012.
Overførslerne var brud på amerikanske sanktioner mod de tre lande.
* HSBC, der er den største bank i Europa, indgik i 2012 forlig og betalte en bøde på 12,3 milliarder kroner til amerikanske myndigheder.
Mexicanske narkokarteller havde hvidvasket mindst 5,7 milliarder kroner gennem banken.
* Britiske Standard Chartered blev i 2012 tildelt en bøde på 4,2 milliarder kroner af myndigheder i USA for brud på amerikanske sanktioner og hvidvask.
Banken havde ladet penge fra blandt andet Iran og Libyen gå gennem banken fra 2001 til 2007.
Kilder: Reuters, The Guardian, Wall Street Journal og Financial Times.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.