Når Københavns Byret tirsdag skal tage stilling til, om den drabssigtede ubådsbygger Peter Madsen fortsat skal være varetægtsfængslet, vil anklagemyndigheden kræve, at retsmødet foregår for lukkede døre.
Det indebærer, at tilhørere og pressen ikke har adgang til at høre de forklaringer, der kommer frem i retssalen.
Ved retsmødet tirsdag ønsker Peter Madsen og hans forsvarer derimod, at mødet holdes for åbne døre, så offentligheden kan høre hans forklaring.
Men hvilke regler gælder egentlig for at lukke dørene i retten? Læs mere her:
I Danmark er alle retsmøder offentlige. Det står i Grundlovens paragraf 65, og det vil sige, at borgere og repræsentanter for pressen som udgangspunkt har adgang til alle retsmøder.
Men en dommer kan i visse tilfælde vælge at lukke dørene. Det kan ske:
* for at holde ro i retslokalet,
* når hensynet til fremmede magter kræver det,
* eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde skønnes at udgøre en krænkelse. Det kan for eksempel være tilfældet i voldtægtssager.
I straffesager kan dørene også lukkes i andre tilfælde, blandt andet:
* når en sigtet er under 18 år,
* når sagens behandling i retten kan bringe nogens sikkerhed i fare, og
* når sagens behandling i retten på afgørende måde kan hindre sagens oplysning.
I sager hvor dørene lukkes, har offentligheden kun adgang til få oplysninger: Sigtelsen, den sigtedes stillingtagen samt dommerens kendelse om varetægtsfængsling eller ej.
I stedet for at lukke dørene i retten kan dommeren vælge at udstede et referatforbud, så forklaringen i retten godt må høres, men ikke refereres.
Da Peter Madsen 12. august første gang var i grundlovsforhør, skete det for såkaldt dobbeltlukkede døre. I disse tilfælde har offentligheden end ikke krav på at få sigtelsen i sagen at vide.
Den 21. august ophævedes dørlukningen delvis, så dele af Peter Madsens forklaring blev offentlig.
Kilder: Retsplejeloven, www.anklagemyndigheden.dk, Ritzau.
/ritzau/