Disruptionsrådet skal være med til at sikre, at Danmark bevarer arbejdspladser og et lige og rigt samfund, trods de store teknologiske omvæltninger der ventes i de kommende år.
Her er et overblik:
* Rådet har fået navnet: "Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid".
* Disruption er et begreb, der bruges til at beskrive, hvordan ny teknologi pludselig kan skabe store omvæltninger for ellers succesrige virksomheder og hele brancher med jobtab til følge.
* Fra VLAK-regeringen deltager otte ministre fra alle tre regeringspartier, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Kristian Jensen (V).
* Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er repræsenteret med topfolk fra flere af de største organisationer.
* Store virksomheder som Microsoft, Mærsk og Danske Bank samt små iværksættere og Dansk Ungdoms Fællesråd deltager i rådet.
* Rådet mødes løbende og skal spille sammen med regeringens konkrete initiativer i den kommende tid.
Kilde: Kommissorium for Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid.
/ritzau/