Ritzau
Opdateret kl. 15:21
Tirsdag eftermiddag fortsætter overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i Forligsinstitutionen.
Parterne på det kommunale område skal fortsætte ved deres drøftelser, efter at de gik hver til sit natten til tirsdag uden resultat. Parterne i stat og regioner er tirsdag ikke indkaldt til nye møder.
Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 22. og 28. april.
Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:
* Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.
* Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen. Det har forligsmanden allerede gjort en gang, men hun kan vælge at gøre det i alt to gange.
* Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og regioner nikker ja til et mæglingsforslag. Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18
Kilder: Forligsinstitutionen.
/ritzau/