For godt to uger siden indgik EU en aftale med Tyrkiet om at forsøge at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der kommer til Europa.
Her er en række af aftalens punkter:
* Afviste asylansøgere samt flygtninge og migranter, der ikke søger om asyl i Grækenland, skal sendes tilbage, hvis de er kommet via Tyrkiet.
* Reglerne er gældende fra og med 20. marts, men deportationerne kunne tidligst begynde 2. april.
* For hver syrisk flygtning, der sendes fra Grækenland og retur til Tyrkiet, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genbosætte vedkommende i EU.
* Dem, der tager turen over havet, kommer sidst i køen, og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretning i en fart.
* De syriske flygtninge, der skal hentes i Tyrkiet, fordeles i EU ved først at benytte 18.000 ledige pladser i et allerede aftalt frivilligt genbosætningsprogram.
* Dernæst kommer 54.000 ledige pladser i EU's omdiskuterede tvungne omfordeling af flygtninge i spil.
* Hvis disse i alt 72.000 pladser ikke rækker, må ordningen revurderes.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.