Ritzau
Opdateret kl. 06:58
Australien er kendt for sin stramme flygtningepolitik.
I forbindelse med en dansk udvalgsrejse til en af de lejre, hvor Australien sender flygtninge hen, har australske myndigheder udvekslet oplysninger med Danmark.
Oplysningerne er dog blevet hemmeligholdt, fordi australske myndigheder har truet med diplomatiske konsekvenser, såfremt oplysningerne så dagens lys.
Her kan du læse mere om de australske lejre.
* I 2013 iværksatte den nye australske regering "Operation Suveræne Grænser". Målet var at forhindre et voksende antal bådflygtninge i at nå Australiens kyst.
* Landet har siden sendt asylansøgere, der pågribes til havs af kystvagten, til en flygtningelejr i østaten Nauru eller til Manus-øen i Papua Ny Guinea, som Australien har lavet aftaler med.
* Ved en optælling i juni fremgik det, at der sad 442 personer i Nauru-lejren. Af dem var 338 mænd, 55 var kvinder og 49 var børn. I lejren på Manus-øen sad der 854 personer - alle var mænd.
* Det er særdeles vanskeligt at få adgang til Nauru. Pressen er ikke velkommen uden et særligt visum, der koster flere tusinde dollar at ansøge om. Selv om man ansøger, er det kun i et par tilfælde sket, at medier har fået ansøgningen godkendt. Gebyret for ansøgningen refunderes ikke.
* Amnesty International og Human Rights Watch har ofte kritiseret lejren. De to organisationer har også rapporteret fra lejren via skjulte optagelser.
*Kritikken går blandt andet på, at lejren føles som et fængsel for asylansøgerne, der bliver holdt indespærret under kritisable forhold.
* Tidligere på året stod avisen The Guardian bag et stort læk af dokumenter, der beskrev omkring 2000 hændelser i lejren i Nauru. Blandt andet blev der beskrevet overfald, børnemishandling og forsøg på selvskade blandt flygtninge og migranter.
* Det er mere end to år siden, at der senest ankom en båd med flygtninge til Australien.
Kilder: The Guardian og FN
/ritzau/