* Danmarks krav om en EU-rabat er aktuelt, fordi EU netop nu går ind i slutfasen i lange, hårde forhandlinger om det næste syvårsbudget, der skal gælde for perioden 2014 til 2020.
* EU-Kommissionen kom sidste sommer med sit første udspil, der lægger op til et budget på omkring 1000 milliarder euro, svarende til cirka 1,1 procent af EU's samlede bruttonationalindkomst. Medlemslandene synes, det er for højt, mens EU-Parlamentet vil bruge flere penge fra fælleskassen.
* Der er indkaldt til særtopmøde om langtidsbudgettet - kendt som MFF (Multiannual Financial Framework) - torsdag-fredag den 22.-23. november. Det ventes, at topmødet kan blive forlænget til godt ind i weekenden. Spørgsmålet om Danmarks rabat ventes først at falde på plads i de sidste nattetimer.
* Foreløbig er der ikke sat tal på de enkelte budgetposter. Men det ventes at ske en af de allernærmeste dage, hvor det cypriotiske EU-formandskab for første gang sender et opdateret forhandlingsoplæg ud til medlemslandene.
* Det er en del af regeringens 2020-plan, at en rabat på Danmarks kontingent til EU fremover skal spare Danmark for en milliard kroner årligt.
* En række medlemslande har over tiden forhandlet sig frem til forskellige rabatter på deres indbetalinger til EU's budget. Fælles for dem er, at de - ligesom Danmark - er nettobidragydere til EU. Altså at de betaler mere ind, end de får tilbage i diverse EU-støtte.
* Den måske mest kendte rabatordning er den, det lykkedes for Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, at opnå i 1984. Rabatten fastslog, at Storbritannien skulle have 66 procent af nettobidraget refunderet.
* Siden har også Tyskland, Holland, Østrig og Sverige fået forhandlet rabatter hjem.
* Ifølge beregninger fra Folketingets EU-oplysning koster EU-medlemskabet 3448 kroner per dansker, mens briterne slipper med 1880 kroner per næse.
Kilde: Folketingets EU-oplysning og regeringens 2020-plan.
/ritzau/