Social dumping er blevet et hovedtema i valgkampen til Europaparlamentet.
Men for dem, det kommer til at handle om - fremtidens håndværkere - vil der være meget langt til at diskutere politik med de kommende kandidater.
Mere end halvdelen af landets erhvervsskoler har sagt nej til at Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO må arrangere paneldebatter med fire politikere fra hver deres parti.
Landets 62 erhvervsskoler er opdelt i underafdelinger. Og 57 ud af 88 afdelinger har sagt nej til tilbuddet.
Erhvervsskolerne forsømmer demokratiet, lyder det fra elevorganisationen.
”Erhvervsskolerne er nogle tøsedrenge. Vi oplever stor modstand fra dem, når vi gerne vil holde en debat. Enten siger de blankt nej, at de ikke er interesserede, eller at de har holdt debatter for mange år siden. Det er sørgeligt, når stemmeprocenten er lav hos erhvervsskoleelever sammenlignet med andre ungdomsuddannelser,” siger Morten Ryom, formand for EEO.
EEO kommer som udgangspunkt ud på skolerne med fire debattører fra begge politiske fløje, der debatterer Europaparlamentsvalget. Og skolerne vender ofte tommelfingeren nedad.
”Det betyder, at vi ikke ved en skid, når vi står i stemmeboksen. For vi følger ikke politikerne på Facebook eller ser nyhederne på TV. Vi får ikke information fra andre kilder, end hvad skolerne siger, vi skal følge med til,” siger Morten Ryom.
Et grænseland
Erhvervsskolernes Interesseorganisation melder ud at det må være op til de enkelte erhvervskoler at stå på mål for hvorfor de har valgt tilbudet fra.
Direktør Lars Kunov tilføjer, at det ikke er skolernes opgave at sørge for at eleverne er klædt på til valget.
"Vi skal huske at det en erhvervsuddannelse og ikke en samfundsuddannelse, eleverne tager. Men jeg synes da skolerne skal tage imod initiativet hvor det er muligt," siger han.
På Syddansk Erhvervsskole har ni afdelinger takket nej til tilbuddet fra EEO. Europaparlamentsvalget er ifølge kommunikationschef Lars Havelund et emne der ligger i grænselandet for, hvad uddannelsesindholdet består af.
"Som skole ser vi positivt på at vores uddannelsesafdelinger arrangerer debatter i forbindelse med det politisk valg, men vi må også sige, at der er en balance for hvor ofte vi kan have de her debatter, og derfor er det ikke altid at det kan lade sig gøre at gennemføre dem," siger han, og tilføjer, at skolen ifølge ham bekendt ikke har andre initiativer i forhold til det kommende valg.
Fire partier er for få
Det billede går igen på Tech College Aalborg, der også har valgt tilbuddet fra, og som heller ikke har alternativ oplysning til eleverne.
"Det er ikke vores primære opgave at informere eleverne om det her valg, og derfor er det ikke noget, vi sætter på dagsordenen proaktivt, " siger direktør Michael Johanson.
Han tilføjer at der i det tilbud de har fået fra EEO kun tæller fire politikere, og det er for lidt.
"Hvis vi skulle holde en debat skulle alle EU-partier inviteres, da vi som skole ikke ønsker at politisere," siger han.
Erhvervsskoler bliver ’politikfri-zone’
Når erhvervsskolerne siger nej tak, er det et demokratisk problem. Det mener Kathrine Alexandrowiz, der stiller op til valget for Socialdemokraterne.
”Det er super farligt for samfundet, at erhvervsskolerne bliver ’politikfri-zone’. Det dur ikke, at der kun er gymnasieelever med samfundsfag på A-niveau med i debatten,” siger hun.
Det er vigtigt at engagere erhvervsskoleelever, da EU har stor betydning på deres kommende arbejdsliv, mener Kathrine Alexandrowiz.
2 erhvervsskoler og 30 gymnasier
Niclas Vind stiller op til valget for Konservativ Ungdom. Han har besøgt omkring 1-2 erhvervsskoler og 30 gymnasier i sin valgkamp.
”Det er en skam, at erhvervsskolerne ikke er gode til at holde debatter. Grundlæggende er de unges engagement i demokratiet på spil,” siger han.
Det samme har Morten Helveg Petersen (R) oplevet.
”Jeg har selv været til klart flest debatter på gymnasier, og det er brand ærgerligt, hvis en stor gruppe elever på andre ungdomsuddannelser ikke på samme måde bliver eksponeret for politik,” siger spidskandidaten for de Radikale.
Gearet til demokrati
Ifølge Johannes Andersen, der er valgforsker ved Aalborg Universitet kan erhvervsskolernes manglende incitamenter i værste fald føre til, at færre elever stemmer, og at politik dermed bliver forbeholdt de i samfundet, der interesser.
"De her erhvervsskoleelever er i forvejen dårligt gearet til demokratiet, fordi de blandt andet ikke har samfundsfag, som i gymnasiet. Derfor bør især erhvervsskolerne påtage et større ansvar i den her forbindelse," siger han.