Igen og igen advarede den nu dræbte pædagog fra bostedet Blåkærgård om, at hendes drabsmand truede hende.
Det siger det 46-årige mordoffers mand nu til bt.dk.
"Jeg ved, at hun har råbt vagt i gevær hundredvis af gange, og at den beboer, der har dræbt hende, har overfaldet hende verbalt siden november måned," siger enkemanden til formiddagsavisens hjemmeside.
Eksmanden langer samtidig alvorlig ud efter Charlotte Josefsen, der er socialchef i Region Midtjylland.
"Hun har bl.a. udtalt, at der skulle være holdt møde med min kone inden hun fik lov at køre, og det er decideret løgn. Det har jeg også efterfølgende fået bekræftet af den lokale leder på stedet," siger han.
Den udlægning kan socialchefne ikke genkende.
"Det er nye oplysninger for mig. Men det må vi da tage til efterretning. For jeg medgive, at i det samlede forløb, så vil sådanne trusler indgå i risikovurderingen. Men det handler jo om hvornår truslerne blev foretaget," siger hun ifølge B.T.
Tidligere i dag kom det frem, at den sigtede slet ikke var egnet til at være på et åbent bosted. Med mange voldsepisoder på samvittigheden skulle han formentlig have været på en lukket facilitet, har det lydt fra en række iagttagere.