LIGE NU

Enhedslisten stemmer for Finansloven

Nu kan Helle Thorning-Schmidt sætte flueben ved første store opgave i sin tid som statsminister.
Det er en historisk dag for Enhedslisten, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Det er en historisk dag for Enhedslisten, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Lars Krabbe / POLFOTO

Så er statens budget for næste år klar til at blive underskrevet.

Enhedslistens hovedbestyrelse har netop givet folketingsgruppen mandat til at stemme for den nye regerings finanslov, og en stolt politisk ordfører kalder det for en historisk dag.

"Vi har virkelig fået sat vores fingeraftryk på denne aftale; senest her i dag, hvor vi har skaffet 500 millioner kroner mere til daginstitutionerne næste år," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten er ikke vant til at være medansvarlig for en finanslov, og derfor var det også en overvældende begejstret gruppe, der trådte frem efter afstemningen i hovedbestyrelsen. Men flertallet var ikke absolut.

"To stemte blankt ved afstemningen, mens resten stemte for," oplyser Johanne Schmidt-Nielsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.