Valgstederne er nu åbne. Frem til i aften kl. 20 kan godt fire millioner stemmeberettigede danskere udøve deres grundlæggende demokratiske indflydelse.

For første gang i fire år. Efter 20 dages hård valgkamp.

En valgkamp, som har været en af de bedste og mest dynamiske i flere årtier. Hvor vi har diskuteret politik om det, der betyder noget. Og hvor udlændingespørgsmålet, der har været med til at afgøre de seneste tre folketingsvalg, har haft en mindre central rolle.

Den politiske dyst har ikke været reduceret til en præsidentvalgkamp mellem en rød og blå kandidat. Derfor vælger vi ikke den statsminister, som vi helst vil drikke en øl med eller møde i Ikea. Vi vælger den politik, som en ny regering skal føre.

Og meget står på spil. For der venter en ny regeringsleder en opgave af gigantiske dimensioner.  

Danmark står i en svær situation med stigende gæld, faldende konkurrenceevne og tabte arbejdspladser. Og det kræver nye løsninger at fastholde positionen som et rigt velfærdssamfund, der tager sig ordentligt af de svageste og skaber tryghed for den enkelte borger.

Vi kan vælge at lade en nedslidt blå blok arbejde videre. Valgkampen har afsløret store uenigheder i den tidligere så tætte VKO-alliance, og der er intet, der tyder på, at de tre partier kan løse de problemer, vi står over for.

Læg dertil, at en ny blå regering er tvunget til at give indrømmelser til Liberal Alliance, der er bedre til at indrykke annoncer end at præsentere holdbare udspil – og som vil kræve nye skattelettelser.

Eller vi kan vælge en ny regering, der byder på nye løsninger. Som ikke umiddelbart vil give danskerne flere penge i hænderne, men som vil investere os ud af krisen.

En regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt – med støtte fra SF, Radikale og Enhedslisten - vil være en garanti for et nyt bredt samarbejde i Folketinget.

Med en ny regering kan vi se frem til et nyt politisk klima, hvor man anerkender, at også politiske modstandere kan komme med gode ideer. Og hvor man er parat til at inddrage arbejdsmarkedets parter for at finde de rette løsninger.

Der skabes en dynamik, når politikere inddrager dem, det handler om. Og der er hårdt brug for dynamik til at skabe nye ideer og nye løsninger.

En regering, der har siddet i ti år kommer ikke uden om at stå til ansvar for den førte politik. Lige så logisk er det, at der altid vil være usikkerhed omkring en oppositionspolitik, der endnu ikke har været afprøvet.

Sådan var det i 2001, da Anders Fogh Rasmussen vandt valget. Og sådan var det i 1993, da Poul Nyrup Rasmussen overtog statsministerposten.

Netop Nyrup-regeringens økonomiske politik kan tvivlere med god grund kigge tilbage på. Den var både ansvarlig og nytænkende. Når det gjaldt økonomien, blev der fundet rigtige løsninger på store problemer – og der blev samarbejdet bredt i Folketinget.

Det er der også brug for i dag. Godt valg!