Hvem er jeg? Dette grundlæggende spørgsmål har Løkke tydeligvis svært ved helt at få styr på.

Før valget ophævede han pludselig de 10 års tætte bånd til DF, fordi meningsmålingerne viste, at mange borgerlige vælgere var trætte af Pia Kjærsgaard.

I dagene efter flugten fra DF rejste Løkke rundt med budskabet om, at han ville fortsætte det gode og tætte samarbejde med de Konservative. Men da Lars Barfoed på samme tid indgik en forlovelse med den radikale leder Margrethe Vestager, har Løkke nedtonet VK-samarbejdet i det meste af valgkampen.

Om det var jalousi over Barfoeds utroskab skal være usagt, men faktum er, at Løkke i weekenden gik til angreb på Vestager og hendes ”kulturradikale vælgere, der sidder på cafeer på Østerbro og snakker om grænseløs kærlighed”!

Samtidig begyndte Løkke at bevæge sig tilbage til Pia Kjærsgaard.

Men for at det ikke skal være løgn, forsøgte Løkke også samme dag at fremstille sig selv som arbejderdrengen, der var leder af et arbejderparti.

Den rolle var der nok de færreste, der havde troet, Løkke ville forsøge sig med i valgkampen. Særligt efter han har udarbejdet diverse genopretningspakker og 2020-planer, der klart var designet til at tilfredsstille de borgerlige kernevælgere.

Men Løkkes forvandlingsnummer er skam ikke slut endnu.

I dag forsøger han sig med noget helt nyt. Nu går han i Barfoeds fodspor og frier til Vestager, som han gerne vil lave en reformalliance med.

En økonomisk alliance med Vestager, Barfoed og Samuelsen virker dog ikke som noget, der flugter helt med Løkke nye arbejderdrengs-look. Så Løkke har nok allerede lagt overalls og træsko på hylden i denne omgang for at hoppe i det nålestribede, så han kan forsætte ad den borgerlige reformvej.

Det store spørgsmål er, om Løkke her på sidste dag af valgkampen kan nå at skifte personlighed en enkelt gang til. Gør han det, må selv hans kernevælgere begynde at blive rundtossede!