Færre penge til skoler, ældre og daginstitutioner. Og tusindvis af færre ansatte i den offentlige sektor.
Det vil blive konsekvensen af den konkurrenceevnepakke med navnet "Vækstplan.dk", som regeringen tirsdag fremlægger. Politiken erfarer, at væksten i det offentlige forbrug næste år bliver 0,4 procent - et tal, der gradvis vil stige frem mod 0,75 procent i 2020.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet svarer det til 4,5 milliarder kroner mindre til offentligt forbrug, end regeringen hidtil har stillet danskerne i udsigt. Og det vil uundgåeligt betyde forringelser.
- Konsekvensen bliver klart en forringelse af velfærden, siger Bo Sandemann Rasmussen til Politiken.
- Det her vil formentlig indebære omkring 8.000 færre offentligt ansatte. Og det er i tråd med regeringens dagsordnen om at overføre ressourcer fra det offentlige til det private, siger professoren.
Han bakkes op af tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard, der også forventer samme antal færre stillinger.
- Det siger sig selv, at der er færre penge til velfærd, end der ellers ville have været. Det er så en politisk beslutning, hvordan den reduktion skal fordeles blandt for eksempel skoler, ældre eller daginstitutioner til børn, siger han til Politiken.
Regeringen forventer selv 7.000 færre offentlige stillinger.
Og det falder ikke i god jord hos regeringens traditionelle støtter.
Mandag aften sendte otte fagforbund for offentligt ansatte - heriblandt lærere, pædagoger og HK'ere - et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Heri advarer de i skarpe vendinger mod at lade en lavere offentlig vækst betale for skattelettelser til erhvervslivet.
/ritzau/