Bilister påvirket af euforiserende stoffer og sløvende medicin straffes langt hårdere end bilister med alkohol i blodet, selv om intet tyder på, at de er til større fare for trafiksikkerheden. Det skriver Information.
Efter en lovstramning sidste sommer ryger kørekortet ubetinget i tre år første gang en bilist tages med ulovlige stoffer i blodet.
Det er den samme straf, som den grove spritbilist får, hvorimod de mildere overtrædelser i alkoholsager straffes med en betinget frakendelse af kørekortet.
- Grænserne er så lave, at det er en hetz mod hashrygere. Det var den borgerlige regerings fallit i kampen mod hash, der spillede ind.
- Hvis man ikke kan ramme hashhandlen med politiindsats, kan man gå direkte efter brugerne, siger læge Henrik Rindom, der er specialist i stofmisbrug, til Information.
Han mener ikke, at loven og straffen er udtryk for et spørgsmål om trafiksikkerhed.
Seniorforsker ved DTU-transport Inger Marie Bernhoft har medvirket i en større europæisk undersøgelse af risikoen ved indtagelse af alkohol og ulovlige stoffer i trafikken, og hun giver til dels Henrik Rindom ret.
- De danske bagatelgrænser er sat uden at skele til risikoen ved de enkelte stoffer. Det drejer sig ikke kun om trafiksikkerhed. Man har taget stoffer, der i forvejen var ulovlige og sat på listen over stoffer, der ikke må forekomme i trafikken, siger hun.
- Bagatelgrænsen er sat et sted, hvor man med sikkerhed kan sige, at prøven er positiv. Men det er ingen garanti for, at der er tale om en påvirkning, der øger risikoen for uheld i trafikken, siger Inger Marie Bernhoft.
Den europæiske undersøgelse viste, at hash ikke medfører en mærkbart øget risiko for uheld med alvorlige skader i trafikken. Risikoen svarede til kørsel inden for den danske lovlige grænse for alkohol.
Til gengæld viste undersøgelsen en mærkbart forøget risiko ved blanding af alkohol og ulovlige stoffer og medicin.