Emmanuel Macron har vendt op og ned på fransk politik, efter at han først i maj sikrede sig præsidentposten og søndag har fået et flertal bag sig i den franske nationalforsamling.
Men allerede efter sommerferien venter den første styrkeprøve, når Macron skal følge op på sine løfter om at reformere det franske arbejdsmarked.
Det vurderer Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
- Macron har selv sagt, at det er dømt til at lykkes. Han har vundet efter alle kunstens regler, siger Jørn Boisen.
- Men arbejdsmarkedsreformer har i Frankrig lidt samme status som Loch Ness-uhyret eller Kristi genkomst, alt efter hvor man befinder sig henne. Det er uhyre svært at gennemføre reformerne i Frankrig på grund af et meget konfliktorienteret arbejdsmarked, tilføjer han.
Selv om Macrons parti, La République En Marche (LREM), står til at få et flertal af Nationalforsamlingens 577 pladser, hviler præsidentens magt på et smalt grundlag i den franske befolkning.
Ifølge de foreløbige opgørelser blev en stor del af de franske vælgere hjemme under søndagens anden og afgørende valgrunde til det franske parlaments underhus.
- Formelt er det et fuldstændigt legitimt valg, siger Jørn Boisen.
- Men når han skal lave upopulære ting, vil der være modstand. Og den kommer fra gaden. Det er en åben flanke hos ham, at der er så få mennesker, der har stemt ved det her valg.
Hvis man tæller alt med, har Macron og LREM omtrent 15 procent af Frankrigs befolkning bag sig, fortæller institutlederen. Det skyldes en markant lav valgdeltagelse.
- Og det vil selvfølgelig blive udnyttet, hvis det kommer til en langvarig arbejdskamp, siger eksperten.
Men præsident Macron har stadig en enestående mulighed oven på søndagens valgresultat.
- Macron har annonceret, hvad han vil gøre. Han har et flertal for det. Han er ny. Han vil kunne komme ind med et momentum og få gennemført noget.
- Jeg tror, at det er allervigtigst for Macron at få åbnet det franske arbejdsmarked en smule op de kommende år. At få de franske arbejdere og arbejdsmarkedet til at tro på, at det rent faktisk kan betale sig at ændre nogle ting.
/ritzau/