Det nytter ikke noget at ønske sig et lysapparat i julegave. Hvis man har tendens til vintertræthed og humørdyk i den mørke tid, skal man igang med lysterapi nu.
Men selvom det koster 3.800-5.000 kroner for et ordentligt apparat, er pengene givet godt ud. Vinterdepression er nemlig en livslang lidelse, og apparatet holder i 30 år.
Og det virker, lyset. Helt enormt godt faktisk, hvis bare man gør det rigtigt. Det forklarer praktiserende psykiater Mogens Brødsgaard, der er ekspert i behandling af vinterdepression.
Lys fra man vågner
- Man skal have lyset tidligt om
morgenen. Mange tror, at de bare kan tage det i løbet af en dag, men så virker det ikke ordentligt. Man skal have det i de første 10 minutter, efter man vågner.
Ikke noget med at gå i bad først, siger Mogens Brødsgaard.
Og så skal det være tidligt om morgen - klokken syv for eksempel. Hvis man sover længe, falder virkningen, og fra klokken 11 til 13 virker det overhovedet ikke.
Lyset hjælper allerede i løbet af få dage, for lysterapi har en meget kraftig virkning. Så kraftig, at selv folk, som ikke lider af vinterdepression, får et boost af energi, hvis de tager lys i vinterperioden.
Hvis man for eksempel tager en hel times sol nytårsaftensdag, så er man frisk til langt ud på natten. Det giver stor energi, siger Mogens Brødsgaard.
Kom i gang nu
Selvom trætheden ofte først melder sig i november, er det nu, man skal ud at købe et lysapparat. Hvis først man er blevet vintertræt, er det for sent.
Stormagasinerne forhandler discountmodeller til 1.500-2.000 kroner, men de er ikke pengene værd, mener Mogens Brødsgaard.
- De bedste koster op imod 3.800 kroner. Men man kan også få en Rolls Royce-model, der koster 5.000 kroner. Den
er udviklet til NASA’s astronauter og er langt den bedste. De små, billige apparater er ikke gode nok til at behandle vinterdepression, siger han.
Cirka fem procent af den danske befolkning lider af vinterdepression
To tredjedele er kvinder - man ved ikke hvorfor
Depressionen kommer, fordi hjernen producerer for meget såkaldt melatonin, når kroppen ikke får nok lys. Melatonin gør søvnig.
Melatonin bliver dannet af serotonin, som giver lykkefølelse. Når hjernen danner for meget melatonin, mangler den serotonin. Det giver depression.
Lysterapi retter op på ubalancen i løbet af få dage,