Nu er parlamentet, overhuset og valget af præsident i Egypten alle kendt ulovlige af landets forfatningsdomstol. Fundamentet for landets styre efter fordrivelsen af Hosni Mubarak er smuldret.
Grundloven er dog vedtaget ved en folkeafstemning og gælder, selv om forsamlingen, der skrev den var ulovlig, forklarer Reuters.
Det betyder dog ikke, at overhuset, shuraen, styret af præsident Morsis Muslimske Broderskab træder tilbage. Af mangel på legale myndigheder bliver lovgiverne ikke sendt hjem før efter et valg og kan således fortsætte.
Præsident Morsis politiske fæller kontrollerer 42 procent af stemmerne i shuraen og kan let skaffe støtte blandt mere konservative.
Fra alle sider er der utilfredshed. Oppositionen ville gerne have det religiøst dominerede organ smidt helt ud, og islamisterne er voldsomt bestyrtede over domstolens indblanden i deres forhold. Shuraen kan stadig udøve stor magt.