Efterlysning: Teenager narrede ældre kvinde - stjal hendes dankort

En 70-årig kvinde blev frastjålet sit dankort, da en mand ringede på hendes dør og ville aflevere en pakke.
En 70-årig kvinde blev frastjålet sit dankort, da en mand ringede på hendes dør og ville aflevere en pakke.
En 70-årig kvinde blev frastjålet sit dankort, da en mand ringede på hendes dør og ville aflevere en pakke. Foto: Erik Refner/Scanpix

En 70-årig kvinde fra Løvbjerg blev tirsdag udsat for en ubehagelig oplevelse, da en engelsktalende mand ringede på hendes hoveddør.

Manden ville aflevere en pakke til kvinden, men hun nægtede at modtage den. Uheldigvis for kvinden, lykkedes det manden at stjæle hendes dankort.

Det skriver Nordjyske.

Kort før episoden havde den ældre kvinde været på indkøb, og i forretningen lykkedes det ifølge politiet manden at aflure kvindens pinkode.

Ifølge politiet er manden 18 år, og han beskrives som 189 cm høj, spinkel, hvid i huden, sort hår og iført cowboybukser og en åbentstående jakke.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.