Var du et smut i Meny på Frederiksberg i København i sidste uge?
Og købte du en kupon med tre rækker til fredagens trækning i Eurojackpot?
Så skal du nok lige tjekke, om der skulle være gevinster på kuponen, for den kan vise sig at være en hel del mere værd, end de 45 kroner, du betalte for den…
Der var ingen, som vandt førstepræmien i fredagens trækning, men der var til alligevel to danskere, der blev millionærer: Den ene på en andenpræmie, som altså blev vundet på den kupon, som blev købt i Meny.
Der er ikke andre gevinster på kuponen udover andenpræmien, som altså kaster ikke mindre end 1.841.987 kroner af sig – så snart vinderen melder sig.
Udover andenpræmien var også en dansk tredjepræmie, som udløser hele 1.211.937 kroner. Den blev vundet af en dansker fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der spillede med via sin mobil.