Flere af verdens bedste golfspillere kan i 2014, 2015 og 2016 dyste om en stor titel i Danmark.
Rigmanden og ejeren af varehuskæden Jysk, Lars Larsen, kunne tirsdag officielt melde ud, at European Tour kommer til Nordjylland de næste tre år, hvor Himmerland Golf Spa & Resort er vært.
Danmark var i 2004 vært for Nordic Open på European Tour. Turneringen blev dog kun en engangsfornøjelse, da den gik konkurs året efter.
/ritzau/