Iført solbriller og hat inviterede Storbritanniens monark, dronning Elizabeth, torsdag eftermiddag til havefest på Buckingham Palace i midten af Englands hovedstad, London.
Havefesten er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor dronningen har mulighed for at tale og takke nogle af de cirka 8000 inviterede briter fra blandt andet foreninger og sammenslutninger for deres indsats i deres respektive lokalsamfund.
Det skriver Hello! Magazine.
Til havefesten havde dronningen selskab af flere royale familiemedlemmer, blandt andre prins William og prinsesse Eugenie.
Prins William er søn af dronning Elizabeths ældste søn, prins Charles, mens prinsesse Eugenie er datter af den britiske monarks næstyngste søn, prins Andrew.
Havefesten var det sidste officielle arrangement i det britiske kongehus i maj måned, som har været historisk.
Lørdag den 19. maj giftede dronningens barnebarn, prins Harry, sig nemlig med hertuginde Meghan, som inden brylluppet var kendt som den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle.
Det britiske kongehus har delt flere billeder på sin officielle Instagram-profil fra havefesten.
Se nogle af dem her:
https://www.instagram.com/p/Bjcp9oHgVt5/?taken-by=theroyalfamily
https://www.instagram.com/p/BjcqEDXA1nX/?taken-by=theroyalfamily
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.