De tre unge mænd, der er sigtet for drabet på en 72-årig mand, er netop nu ved at blive fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Odense.
Og herfra er de første detaljer kommet ud om drabet, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge politiet er den 72-årige blevet tævet ihjel med en golfkølle, knytnæveslag og spark.
Ifølge anklageren er offeret blevet ramt adskillige gange på både krop og i ansigtet.
Den 16-årige er ligeledes blevet sigtet for at have trampet den 72-årige mand i ansigtet mens han har ligget ned.
De sigtede, der er henholdsvis 15,16, og 18 år gamle nægter sig alle skyldige.
Den dræbte mand blev fundet af en hjemmehjælper lidt i otte søndag morgen. De tre lokale teenagere blev anholdt af politiet umiddelbart efter.
Kilde: Ekstra Bladet