Når der skal æltes, røres og pyntes i den kommende sæson af DR-hittet 'Den store bagedyst', vil det være med et par ændringer i konceptet, afslører DR nu.
Det skriver BT.
Blandt andet vil sammensætningen af deltagere være anderledes i år.
- Sidste år var Micki den eneste mandlige deltager, så I år har vi gjort en indsats for at få flere mænd til at melde sig. Det har gjort, at vi har fire mænd med i år, og de er rigtig gode, siger redaktør på ’Den Store Bagedyst’, Søren Olsen til BT.
Han fortæller også, at vi i den kommende udgave af programmet vil møde den yngste deltagere nogensinde i form af en gymnasieelev på 19 år. Hun skal blandt andet konkurrere mod en tandlæge, en damefrisør, en pensionist og en DSB-togfører.
Det er stadig Timm Vladimir, der skal styre slagets gang som vært, ligesom dommerparret Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen heller ikke bliver skiftet ud. Det gør til gengæld omgivelserne.
- Vi skal filme et helt andet sted, end vi har gjort før. Vi plejer at være på et slot i Silkeborg, og nu skal vi være et andet sted i Jylland. Det gør vi for at få nye, flotte billeder og give programmet et nyt udtryk, siger Søren Olsen til BT.
Optagelserne til den nye sæson af 'Den store bagedyst' starter i slutningen af april og får premiere til efteråret.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.