Det var jyder begge to. Den ene en erfaren trækfugl fra Ribe, 10 år gammel og med masser af ture i vingerne. Den anden en lille opkomling fra Rudbøl, spinkelt bygget og med kun en enkelt sæsons erfaring.
De to danske storke endte begge deres dage i en kogende gryde i Østafrika, da den tanzaniske storjæger Gonga med få måneders mellemrum i vinteren 1995 nedlagde dem nær sin landsby.
Siden har deres metalliske rester – den ringmærkning, som danske zoologer gav dem i fødselsgave – prydet Gongas bue og vidnet om, at han var landsbyens bedste skytte.
Byttede sig til ringene
Nu er ringene dog tilbage i Danmark, hvor de ligger i den amerikanske Harvard-antropolog Brian Woods lejlighed på Frederiksberg. Han har netop afsluttet et forskningsophold hos Gongas stamme i Tanzania.
»Da Gonga viste mig buen, og jeg så, at det var ringmærkninger til danske storke, var jeg nødt til at have den. Så jeg byttede den med noget tøj,« siger Brian Wood, der er forlovet med en dansk pige og derfor opfattede ringene som lidt af et tegn.
Herhjemme er den danske storkeekspert og ringmærker Hans Skov begejstret for nyheden.
»Det er usædvanligt, at ringene vender hjem. Når de går tabt i Afrika, så går de som regel også rigtig tabt,« siger han og tilføjer, at nyheden om storkenes endeligt i det afrikanske med jævne mellemrum er dukket op i dansk presse.
Totalfredet i Danmark
Der findes i øjeblikket otte storke i Danmark – hvoraf kun en enkelt er kommet af sig selv. Et forældrepar til tre unger på Sjælland er resultatet af et svensk udsætningsprojekt. Storke er totalfredede herhjemme, men i Tanzania må særlige stammer gerne jage dem.
De sætter sig på højspændingsmaster: 55 procent.
De flyver ind i antenner, master eller vinduer: 9 procent.
De bliver kvalt i mågenet over dambrug: 6 procent.
De bliver ramt af lastvogne: 5 procent.
De dør i kampe med andre storke: 4 procent.
De falder ned i skorstenen: 3 procent.
Kilde: Ornitolog Hans Skov, optælling af 109 døde danske storke i perioden 1975-2002.