Politiet har fredag afspærret et område ved Slotssøen ved Frederiksborg Slot.
Der er fundet en afdød person, som endnu ikke er identificeret, ved søen, fortæller presse-fotos.dk, der refererer til Nordsjællands Politis opslag på det sociale medie X.
Helt konkret er der tale om Frederiksborg Slotssø/Slotsgrav, skriver politikredsen i opslaget og kommer også med en klar opfordring.
- Folk i området bedes respektere vores afspærringer og efterkomme vores anvisninger på stedet.
Og klokken 12.00 meldte Nordsjællands Politi så ud.
- Der er fundet en afdød person, som endnu ikke er identificeret, ved søen. Vi arbejder fortsat på stedet og kan på nuværende tidspunkt ikke give en tidshorisont for, hvor længe vi vil være der.
Der er på grund af afspærringer ikke adgang til Frederiksborg Slot via Slotsgade.
Politiet understreger, at der ikke er fare for borgere i området.