Ansatte på det thailandske tempel Wat Rat Prakhong Tham i udkanten af Bangkok fik en forskrækkelse, da de pludselig hørte bankelyde fra en kiste.
I kisten skulle der efter sigende ligge en død kvinde, skriver Sky News.
Den 65-årige kvindes familie var - med kisten - rejst flere hundrede kilometer til templet for at overvære en ceremoni i forbindelse med kremeringen.
Men få minutter før ceremonien skulle begynde, hørte templets personale altså lyde fra kisten.
- Jeg blev overrasket og bad de andre åbne kisten. Og så blev vi alle forskrækkede.
- Jeg så hende åbne øjnene en smule og banke på siden af ??kisten. Hun må have banket i et godt stykke tid, fortæller en chokeret tempelforvalter, Pairat Soodthoop.
Ifølge kvindens bror havde hun været sengeliggende i to år, før hendes helbred blev forværret, og hun stoppede med at trække vejret.
Søsteren var holdt op med at trække vejret to dage tidligere, og ifølge lokalmedier havde broren fået bekræftet, at hans søster var død.
Men hun viste sig at være i live. Hun modtog efterfølgende behandling for lavt blodsukker og blev udskrevet kort efter.
Kremeringen skulle efter planen have været livestreamet af templet.