2023 blev det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Samme år blev den varmeste januardag, den vådeste novemberdag, mest solrige juni og vådeste juli også målt.
Det kan synes, at vejret bliver vildere og vildere, og det kan der være noget om, hvis man spørger forskerne hos DMI.
DMI's klimatologer har i en ny analyse set på de seneste 150 års danske vejrrekorder.
- Man kan konkludere, at der specielt efter år 2000 er kommet flere og flere rekorder. Især hvis vi kigger på temperaturrekorderne.
- Faktisk alle varmerekorderne, når vi kigger på månedsbasis, ligger efter 1990'erne, og rigtig mange af dem ligger efter år 2000, siger klimatolog hos DMI Mikael Scharling.
Også når det handler om nedbør, er der sat mange rekorder i de senere år. Både når det gælder meget tørre måneder og meget våde måneder.
- Samlet viser det jo, at vi er midt i en klimaforandring. Det er ikke noget, der sker om 10-20-30-50 år.
- Temperaturen stiger, og det giver sig udslag i de her rekorder, siger klimatologen.
DMI har de seneste 150 år målt temperatur, nedbør og sol på landsplan - både måneds-, sæson- og årsopgørelser.
Den nye analyse om vejrrekorder bygger altså på et stort datasæt.
Og den viser, at der er markant flere varmerekorder i perioden fra 1990'erne og frem til nu end tidligere.
Alle kulderekorderne derimod er sat før 2000. Den seneste i december 1981, som blev den koldeste december nogensinde målt i Danmark.
Ifølge Mikael Scharling er det usandsynligt, om der overhovedet vil blive sat nye kulderekorder i fremtiden.
- Vi kan ikke fuldstændigt udelukke, at vi får en kulderekord. Men det er meget usandsynligt, at det sker. Og hvis det sker, er der nok større sandsynlighed for, at det sker om sommeren, end om vinteren, siger han.
/ritzau/
Af Rikke Lund Kristensen, Ritzau