Medlemmer af fagforbundet Djøf føler sig hængt ud af den nye græsrodsbevægelse "Tag faget tilbage", der går til kamp mod det stigende bureaukrati og kræver fagligheden retur til medarbejderne.
"Djøficeringsbølgen ramte først sygehusene, hvor læger og sygeplejersker i en årrække har været underlagt en tiltagende bureaukratisk byrde med stigende krav om nytteløs registrering," skriver bevægelsen bl.a. i sit manifest.
"Djøfisering" er med andre ord blevet synonym med bureaukrati, kontrol og budgetoverholdelse uden faglige og menneskelige hensyn, og det gør ondt på den faglige stolthed, som djøferne i lighed med andre faggrupper har, siger Lars Qvistgaard, formand for overenskomstansatte embedsmænd i Djøf.
- Djøficering og bureuakratisering bruges i flæng, og vi har medlemmer, der føler sig generet af at blive hængt ud på den måde, siger Lars Qvistgaard til Newspaq.
- Det, vi gør, gør vi ud fra et opdrag. Hvis det politiske ønske er, at det skal dokumenteres, hvad der bliver lavet, så er det det, der sker. Vi er også underlagt dokumentationskrav og oplever også, at kravene om dokumentation er blevet meget overvældende, siger Lars Qvistgaard.
I sidste ende er kravet om dokumentation affødt af den politiske dagsorden om, at den offentlige sektor skal levere mere og til bedre kvalitet for færre penge, mener han.
- Det betyder, at der skal ske nogle prioriteringer. Og det er det spil, der kører, at politikerne har interesse i at få information, så de kan træffe beslutninger om, hvordan ressourcerne skal prioriteres, siger Lars Qvistgaard, der taler på vegne af knap 80.000 jurister, økonomer og andre samfundsvidenskabeligt uddannede.
Han understreger, at alle - også djøferne - er enige i, at de beslutninger, der træffes i den offentlige sektor, skal være fagligt funderet.
- Som djøfer kender jeg godt mine begrænsninger, og som faggruppe ved vi godt, at vi ikke kan udføre vores arbejde uden en fornuftig dialog med de andre fagligheder. Men desværre har vi i mange år haft en dagsorden, at man har valgt mistilliden frem for tilliden i styringen af den offentlige sektor.
Lars Qvistgaard peger også på, at der er skabt en nulfejl-kultur i den offentlige sektor, og at den kultur fremmer bureaukratiet.
- Der sker fejl i alle livets forhold, så i stedet for at skulle dokumentere alt for at undgå fejl, handler det om at lære at håndtere fejl, siger han og efterlyser en diskussion af, om New Public Management er vejen frem de kommende år.
- Vi kan ikke have en offentlig sektor uden en vis form for skriftlighed, så man ved, hvad der virker, men det er helt fornuftigt, at man har rejst denne diskussion af, hvordan den offentlige sektor skal ledes, siger Lars Qvistgaard.
Newspaq