Det er meget alvorligt, at Justitsministeriet kendte til problemerne med teledata i flere måneder uden at orientere hverken ministeren eller offentligheden.
Det siger Peter Skaarup, som er retsordfører for Dansk Folkeparti.
- Vi har en situation, hvor der har været sat spørgsmålstegn ved, hvad der er ret og uret i forbindelse med de data, som politiet bruger til at vurdere sager og føre bevis for sager i retssalene.
- Derfor er der brug for at få trukket en streg i sandet. Hvilke oplysninger kan bruges, og hvilke kan ikke bruges i retssalene og hos politiet, siger han.
Ifølge en endnu ikke offentliggjort redegørelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten om skandalen fremgår det, at ministeriet allerede 13. marts blev gjort opmærksom på fejlene i teledata.
Men først efter valget i juni kom oplysningerne videre til politikere, dommere og forsvarsadvokater, skriver Berlingske og Politiken, der har kendskab til indholdet i redegørelsen.
- Det er Folketinget, der laver lovene og også laver love, som gør det muligt at benytte teledata i retssager, så det er vigtigt, at Folketinget får at vide, hvis input er forkert.
- Så jeg vil fastholde - og jeg skal overbevises om det modsatte - at vi skal have oplysninger om sådan noget langt, langt tidligere. Sådan må det være i et demokrati, siger han.
Han efterspørger præcise og hundrede procent klare retningslinjer for brug af teledata fremover.
- Så skal vi have fundet ud af, om nogen kan drages til ansvar, for det er klart, at der er sket nogle fejl i systemet, og vi skal finde ud af, hvorfor det er sket.
Justitsministeriet holder pressemøde om sagen fredag formiddag. Her vil redegørelsen om forløbet formentlig blive offentliggjort.
Sagen om de fejlbehæftede teledata begyndte at rulle i offentligheden i juni.
I august besluttede rigsadvokat Jan Reckendorff, at teledata ikke må bruges som bevis i straffesager eller være grundlag for varetægtsfængslinger. Det gælder indtil videre frem til 18. oktober.
/ritzau/