Det koster livet at hjælpe andre

Flere nødhjælpsarbejdere end nogensinde før bliver dræbt, mens de prøver at redde andre. Organisationernes logoer er ikke længere kun symboler for fred, men også skydeskiver for terrorister.

En bil kører op foran nødhjælpsarbejderen Christina Svane. Hun er udsendt for Folkekirkens Nødhjælp i det sydlige Irak. De seneste måneder er flere nødhjælpsarbejdere i landet enten blevet røvet eller bortført.

Ud af bilen springer en ung mand, som løber direkte over mod den lyshårede dansker.

»Nu bliver jeg kidnappet, tænkte jeg. Der var så mange episoder med biler, der forfulgte os og folk, der prøvede at overfalde os, at jeg var sikker på, at nu var tiden kommet,« siger Christina Svane.

Den unge mand viste sig bare at ville have et job, men for Christina Svane blev hændelsen symbolet på, hvor usikker situationen i Irak var, inden Folkekirkens Nødhjælp trak sig ud af landet i 2004.

Og siden er det gået endnu værre for nødhjælpsarbejderne i Irak og verden over. Tal fra organisationen Humanitarian Policy Group viser, at flere og flere nødhjælpsarbejdere bliver dræbt, mens de forsøger at redde andre. De farligste steder er Sudan, Somalia, Irak og Afghanistan.

Reglerne bliver brudt

Dansk Røde Kors peger på to årsager til det stigende antal dræbte nødhjælpsarbejdere.

»For det første bliver der simpelthen sendt flere ud, og der bliver også sendt mindre erfarne folk ud, som ikke vurderer risikoen lige så godt som de rutinerede folk. For det andet har konflikterne ændret sig. Der er mange flere krige med irregulære kampe, hvor man ikke overholder de vedtagne regler for krigsførelse,« siger Anders Ladekarl, der er chef for Dansk Røde Kors? internationale afdeling.

Læger Uden Grænser har måttet opgive at arbejde både i Afghanistan og Irak, fordi dens udsendte læger og sygeplejersker er blevet mål for terrorister, oprørere og bander. I 2004 blev fem af organisationens medarbejdere dræbt, mens de arbejdede i Afghanistan.

»Tidligere havde nødhjælpsarbejdere særstatus, og alle parter var indforståede med, at vi var en fredet gruppe. I dag er vi blevet et middel til at opnå et mål. Hvis man kan få os eller Røde Kors eller FN til at trække sig ud af et land, så er man med til at skabe ustabilitet i landet,« siger rekrutterings- og udsendelseschef Jesper H. L. Jørgensen fra Læger Uden Grænser.

Han mener også, at militærets øgede fokus på humanitært arbejde er med til at udviske grænserne mellem nødhjælpsarbejdere og soldater.

Christina Svane har de senere år arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp i Albanien. Hun er lige blevet mor og regner derfor ikke med at skulle tilbage i farlige brændpunkter lige med det samme. Men i princippet ville hun være klar til det:

»Hvis jeg ikke havde et barn, så ville jeg gøre det igen. Den taknemmelighed og velvilje, man også møder, når man hjælper folk, gør det det hele værd. Man skal jo huske, at det kun er en lille del, der angriber nødhjælpsarbejderne.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.