Arbejdsløse akademikere, som er for kræsne til et job som kassedame, er møgforkælede, mener Anne Sophia Hermansen.
Drop de fine fornemmelser og tag et job i Netto.
Sådan lyder det fra samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen i et blogindlæg på Berlingske.
Indlægget er en reaktion på en udtalelse, som en snart arbejdsløs universitetsstuderende tidligere på ugen kom med til Politiken.
Den studerende, Anna Madsen, mente nemlig, at det ville være mærkeligt, hvis hun efter seks år på universitetet skulle få et job som kassedame i Netto.
Burde uddele røvfulde
Men den forkælede holdning kan arbejdsløse akademikere godt droppe, mener Anne Sophia Hermansen.
Det er nemlig ikke fair, at klinikassistenter, kassedamer og andre hårdtarbejdende danskere skal stå tidligt op og undvære deres børn, mens de slider og slæber mange timer på jobbet, mens de betaler for, at unge arbejdsløse akademikere betragter velfærdsstaten som en hæveautomat, mens de venter på et drømmejob, som er værd at stå ud af sengen for.
"Men i stedet for det åndsbollede rundkredspladder skulle man på Djøfs jobcafé overveje at ansætte en flok pensionerede generaler til at uddele røvfulde til nyuddannede, der tror, at rettigheder kommer uden pligter ," skriver Anne Sophia Hermansen blandt andet.
"Ynkelige og dovne"
Bloggen har skabt en del debat blandt læserne.
En del giver Anne Sophia Hermansen ret, og mener, der er tale om en hel tendens.
"Dit indlæg, din beskrivelse af det danske samfund er, desværre, meget præcist. Mange danskere mangler moral, selvrespekt, selvagtelse. Ynkelige mennesker der kan, men ikke vil, forsørge sig selv, men spekulerer i de velfærds goder som de ikke selv har, eller bidrager til. Spørger disse ynkelige, dovne mennesker aldrig om HVOR midlerne skal komme fra?" skriver Arne for eksempel.
Drop forargelsen
Andre bakker dog de unge op.
"Så tager vi lige en extratur i Hamsterhjulet med den hellige almindelige forargelse. Helt ærlig. Det kan ikke bringe mit urin i kog, at højtuddannet i kort tid får understøttelse inden vedkommende finder det rette job. Havde der været fuld beskæftigelse, havde det kunnet. Som det ser ud nu, tager hun bare et job fra en med en mindre uddannelse. Synes du det er bedre?" spørger Frank.
"Forargelse er vist smålighedens instrument i dagens intolerante egocentrerede samfund. En akademiker skal ikke sidde i en netto eller pleje de ældre. Det er spildt af uddannelse og spildt af en ressource der kan udnyttes bedre andre steder," skriver Thomas.
"Livsfarligt råd"
Og nogle har oven i købet selv oplevet, at et lavtlønsjob direkte kan gøre det sværere at finde et job inden for det fag, man er uddannet til.
"Forkert!! Ingen arbejsgivere belønner lavstatus job. Tværtimod! Det bliver direkte italesat som ‘udfald’ og manglende fokus – at du ikke vil din karierre nok. Mit største handicap som jobsøgende akademiker var et år som sosuvikar. Livsfarligt råd fra en der intet ved om arbejdsmarkedet i dag," skriver Lærke.
Nogle gør også opmærksom på, at højtuddannede tit får afslag, hvis de søger job, som de er overkvalificerede til.
"Der er desværre oftest sådan, at hvis man søger stilling som akademiker i en kassedamestilling, eller andet lavtlønsjob, så får du svaret, nej tak du er for overkvalificeret. Ofte er grunden til, at virksomheder takker nej den, at de enten ønsker store børn ansat, fordi de koster meget lidt, eller at de voksne mennesker, som de ansætter, ser de gerne blive," skriver Clara.