Siden Det Nationale Sorgcenter etablerede Sorglinjen i januar, er det strømmet ind med henvendelser.
Sorglinjen fået omkring 1900 henvendelser fra folk, der har været i dyb sorg over at have mistet en nærtstående og har haft brug for at finde håb. Da Sorglinjen åbnede, var den oprindelige målsætning 1000 henvendelser.
De frivillige i Sorglinjen har selv prøvet at miste en nærtstående.
- At tale med en, som selv har mistet, er faktisk typisk med til at give håb om, at det kan være muligt at få et godt liv igen, selv om det værst tænkelige er sket. Det er de frivillige levende eksempler på, siger Preben Engelbrekt, der er direktør i Det Nationale Sorgcenter.
Undersøgelser fra Det Nationale Sorgcenter viser, at otte ud af ti efterladte savner nogen at tale med om den, de har mistet og savner.
- Venner og ens netværk er typisk rigtig gode til at hjælpe lige efter dødsfaldet. Men efter nogle måneder er der mange efterladte, som bliver mødt af en mur af tavshed.
- Det gør, at mange ringer til os, fordi det typisk er i månederne efter, at de har brug for at tale med nogen om det, siger Preben Engelbrekt.
22-årige Marie Holmager fra Odense har flere gange brugt Sorglinjen, fordi hun har haft brug for at tale med nogen, der kunne forstå hende.
Hun mistede sin far for seks et halvt år siden.
- Alle kan jo godt forstå, at man er ked af det. Men folk, der har mistet, kan forstå det på en anden måde.
- Så det hjælper at kunne tale med en, der forstår den håbløshed, man nogle gange føler, siger Marie Holmager.
Det er også noget, som 47-årige Trine Larsen som frivillig på Sorglinjen kan genkende. Hun mistede selv en datter til selvmord i 2016.
- Mange af de mennesker, jeg taler med, udtrykker ensomhed efter deres tab. De er alene med deres sorg, og det er gennemgående i mange opkald.
- Sorgen forsvinder aldrig fra mig, men det kan være en hjælp for mig at hjælpe andre, når jeg deler de følelser, jeg selv har været igennem, siger Trine Larsen.
/ritzau/