Danske kræftforskere har fået et bemærkelsesværdigt gennembrud, som kan få stor betydning for både diagnoser og behandling af kræftpatienter i fremtiden.
Mens kræftforskere verden over i årtier har forsøgt at finde svar på, hvorfor raske celler pludselig muterer og udvikler sig til kræft, er det lykkedes for et dansk forskerteam at afslører hemmeligheden.
De har opdaget en vigtig mekanisme, der styrer cellernes alarmsystem og koordinerer og reparerer beskadiget dna korrekt og rettidigt.
- Opdagelsen revolutionerer vores hidtidige forståelse for de molekylære mekanismer, som forbindes med reparation af dna, siger lederen af forskningsteamet, Jiri Lukas.
Kroppens celler angribes konstant, og der opstår tusindvis af skader. Cellerne forsøger derfor at opdage og reparere dem. Kun når forsvaret svigter, risikerer de at udvikle sig til ukontrolleret celledeling, som også kendetegner kræft.
Jiri Lukas sammenligner mekanismen med en alarmcentral. Hvis et hus brænder, skal ilden slukkes. Men alle ressourcer skal ikke sættes ind samme sted, for hvis det så brænder et andet sted, kan du ikke få hjælp.
- Der er brug for hurtig udrykning for at reparere skader. Men samtidig skal de undgå at bruge al energi på en enkelt skade. Ellers er der ikke energi nok til at reparere andre skader med risiko for, at nogle skader udvikles til kræft, forklarer Jiri Lukas.
Den nye forskning kan bidrage til at forstå, hvordan cellerne virker, og hvordan de håndterer og forebygger skader.
Forskerne håber, at opdagelsen kan forbedre mulighederne for at diagnosticere kræft og hjælpe med mere præcist at forudsige, hvordan kræftpatienter vil reagere på kemobehandling eller stråleterapi.
- Man kan forudsige, hvordan kroppen reagerer på behandling, når dna er skadet. Det kan hjælpe os til blive bedre til at forudsige, hvordan cellerne reagerer, fortæller Jiri Lukas.
Den danske forskergruppe har gjort deres opdagelse ved at undersøge det såkaldte HPV-virus, der er årsag til livmorhalskræft.
- Spørgsmålet er nu, om samme mekanisme findes i alle andre typer kræftsvulster. Det bliver forskernes næste opgave at finde svaret på det spørgsmål, siger Jiri Lukas.
/ritzau/