Skuespilleren Puk Scharbau kan sætte en god sum penge ind på bankbogen.
LÆS OGSÅ: - Det har været nogle rigtig hårde år
56-årige Puk Scharbau har nemlig solgt sin lejlighed på Østerbro i København, skriver Ekstra Bladet.
Avisen noterer, at salgsprisen lyder på lidt over 8,6 millioner kroner, hvilket er 2,5 millioner kroner mere, end hun i 2019 gav for lejligheden på Strandboulevarden.
Puk Scharbau har de senere år skruet ned for karrieren som skuespiller. Hun er senest noteret for i 2022 at dukke op i to episoder af den populære TV2-serie "Sommerdahl".
Hun debuterede i 1995 som en af de skuespillere, der spillede Lise Nørgaard i Lise Nørgaards erindringsfilm "Kun en pige".
Hun delte rollen som den unge Lise Nørgaard med Sophie Engberg og Amalie Dollerup og fik en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle og en Robert i samme kategori for sin indsats.
Puk Scharbau er også kendt fra film og tv-serier som "2900 Happiness", "Rejseholdet", "Forbrydelsen II", "Taxa", "Hotellet", "Frygtelig lykkelig", "Vølvens forbandelse" og "Broen".
Puk Scharbau er certificeret Master of Business Coaching og er i dag direktør i sin egen virksomhed, Wiser Leadership, som arbejder med coaching og professionel sparring.