Som den eneste danske film skal dokumentaren 'Det røde kapel' kæmpe om en pris på Sundance Film Festival i 2010.
Den er instrueret af den danske journalist og tv-personlighed Mads Brügger, som er endt i kategorien World Cinema Documentary på den prestigefyldte festival. Det fremgår af festivalens officielle hjemmeside.
Filmen er en dokumentarserie, hvor Brügger sammen med komikerne Simon Jul og Jakob Nossel rejser til Nordkorea, hvorfra både Jul og Nossel er adopteret fra.
Under påskud af at være en besøgende teatertrup får de adgang til det ellers lukkede land. Og med et kamera i ryggen bliver de vist rundt i Nordkorea af deres regelfaste, men meget engagerede guide.
Det kommer der en række kontroversielle episoder ud af.
Sundance Film Festival løber af stabelen mellem den 21. og 31. januar i Park City, Salt Lake City og Sundance, Utah.