Efter de sidste playoff-kampe i går ligger de 16 deltagere og de forskellige seednings-lag nu fast.
Danmark er blevet placeret i fjerde seednings-lag efter en placering som nummer 13 på UEFA's rangliste.
Danmark kan se frem til en modstander fra første, andet og tredje lag.
Til gengæld slipper Danmark for at møde Frankrig, Irland og Tjekkiet der er med ved EM for femte gang i træk.
De fire seednings-lag ser sådan ud:
Seednings-lag 1: Polen, Ukraine, Spanien, Holland.
Seednings-lag 2: Tyskland, England, Italien, Rusland.
Seednings-lag 3: Grækenland, Sverige, Kroatien, Portugal.
Seednings-lag 4: Danmark, Irland, Tjekkiet, Frankrig.
Om det bliver champagne-bold eller hurtige klø til danskerne bliver mere klart, når UEFA d. 2. december i Kiev vil trække lod til de fire grupper.
En ønskelodtrækning kunne være kampe imod Polen, Rusland og Grækenland, mens det vil blive højst problematisk, hvis lodtrækningen giver kampe mod
Spanien, Tyskland og Portugal.
Men der er også lyspunkter i denne første lodtrækning.
Hvis vi er heldige, kan vi nemlig komme til at møde svenskerne igen i en af kampene - og så kan man kun håbe, at det ender ligesom det gjorde sidst i Parken, hvor Danmark vandt 2-0.