Tirsdag kl.  6.30

Det er bare så vildt, at vi endelig er herovre i Canada og nu har vi endelig fået alle de praktiske detaljer på plads og har fået pakket vores kasser ud  ude på konkurrenceområdet. Det har trukket lidt tænder ud, fx. virkede teknikken bare slet ikke i går, hvilket var vildt frustrerende.

Dem fra de andre lande stod bare og prøvede en hel masse af,  og jeg kunne ikke få noget som helst til at køre, men det skulle være på plads nu.

Vi bor i en kæmpe stor campus ved en teknisk skole, har hvert sit lille soveværelse og deler køkken og bad to og to – det er ok. Jeg bor sammen med Allan, det er ret hyggeligt.

Nå, men efter morgenmaden skulle vi i det pæne tøj med sorte t-shirts og vores jakkesæt – og det var allerede langt over 20 grader. Her er bare monster varmt,  og vi svedte tran.

Vi skulle med til noget, de kaldte ”One School One Country” – Jeg ved ikke helt, hvad  jeg havde forestillet mig, men det var en fed oplevelse.

Da vi kom ud på skolen, blev vi bare mødt af 200 små børn, der hujede og råbte og vinkede med danske flag, de selv havde tegnet; og de havde skrevet breve til os og sang og ville høre en hel masse om Danmark.

De var helt vildt søde og havde gjort meget, meget mere ud af det, end jeg havde forestillet mig.

Kl. 14.00
Efter frokost futtede vi over og spillede badminton sammen med vores coach Theis. Jeg kan godt mærke, at vi alle sammen er rastløse. Vi har bare uro i kroppen.

Kl. 17.00
Den store åbningsceremoni går igang  var det suverænt vildeste, jeg i mit liv har oplevet.

Vi skulle gå indmarch med fane og det hele, og da det endelig blev vores tur, og vi kom gående der i gruppen med tømrer-Kenneth forrest med det danske flag, der må jeg nok indrømme, at jeg fik gåsehud over hele kroppen.

Det var bare fedt at gå der ind på scenen, og se hele stadion koge med flere tusind mennesker og alle de danske flag. Og så var selve showet bagefter fuldstændig aldeles fantastisk.

Det var et rigtig show, som man ellers kun ser i fjernsynet med masser af musik, fyrværkeri og dansere -  og motorcyklerne – de lavede bare de vildeste tricks.

Det var helt afsindigt, og nu har jeg jo også en svaghed for motorcykler, så det gjorde ikke ligefrem noget, at de var med.

En vild dag – og nu glæder jeg mig altså også bare til at komme i gang med det, vi er kommet herover for.