I sidste uge var finansminister Bjarne Corydon (S) med til at overbevise de ansatte i SAS om at gå ned i løn og øge deres arbejdstid for at bevare deres job.
Nu er tiden inde til, at EU's ansatte også sætter tæring efter næring i disse krisetider.
Det mener finansministeren, der i kølvandet på fredagens sammenbrud i EU's budgetforhandlinger, går til angreb på løn- og pensionsforholdene blandt de EU-ansatte, skriver Politiken.
- Som følge af krisen er medlemslandene nødt til at træffe nogle meget svære beslutninger og reformere deres samfund grundlæggende i disse år.
- I det lys er det helt naturligt, at også EU's institutioner prioriterer deres udgifter og viser tilbageholdenhed, skriver ministeren i en e-mail til avisen.
Finansministeren fortsætter:
- Derfor er det også klart, at vi fra dansk side ønsker en ambitiøs reform af løn- og ansættelsesvilkårene for de EU-ansatte, som fører til en reel modernisering af ansættelsesvilkårene med bedre sammenhæng mellem løn og præstationer.
For yderligere at lægge pres på EU's institutioner og ansatte har Danmark og syv andre rige lande - med Storbritannien i spidsen - sendt et fælles brev til EU-Kommissionen.
Her opfordrer landene til, at de ansatte i EU i lighed med de offentligt ansatte i medlemslandene bærer deres del af byrden fra den økonomiske krise.
Finansminister Bjarne Corydon vil over for Politiken ikke gå i detaljer med, hvordan en reform af løn- og ansættelsesvilkårene vil kunne se ud.
Men den britiske premierminister, David Cameron, har i de seneste dage krævet, at de overordnede lønudgifter skal skæres med 10 procent, pensionsalderen hæves fra 63 til 68 år, og pensionsudbetalinger sænkes fra 70 til 60 procent af slutlønnen.
Ifølge EU-Kommissionens løntabeller starter de månedlige grundlønninger i EU ved knap 20.000 kroner og slutter omkring de 137.000 kroner. Dertil kommer en række tillæg.
Af lønnen betaler de ansatte mellem otte og 45 procent i EU-skat afhængig af lønniveauet.
/ritzau/