Et politisk flertal med Dansk Folkeparti er klar til at nedsætte en lønkommission, der fokuserer på skævheder i Danmark.
En ligelønskommission er en del af Sundhedskartellets krav sammen med en lønstigning på 15 procent over tre år.
DF's udtalelse har vagt vrede hos regeringen.
Både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og finansordfører for De Konservative, Lars Barfoed, kalder det en 'utidig indblanding i konflikten,' skriver TV2.
Til gengæld er Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow glad for opbakningen til en ligelønskommission, hvis det betyder konkrete handlinger.
- Det er da afgørende positivt for os, at der nu er et flertalt uden om regeringen, som støtter en ligelønskommission. Men det afgørende er, om de vil bruge det flertal til noget. Hensigts-erklæringer er fine, men konkrete resultater er jo bedre, siger Connie Kruckow til Ritzau