Der er følelserne helt uden på tøjet hos influenceren Christel Trubka, der på sin instragram-profil har delt en hjerteskærende og kærlig hyldest til sin hund Kanto, i anledning af hundens 1-års fødselsdag.
I opslaget kalder hun ham kærligt for sin “yngste baby” og lægger ikke skjul på, at hans ankomst har haft en dybtgående betydning for hende.
“Du kom ind i mit liv på et tidspunkt hvor jeg havde allermest brug for det, og uden du ved det, har du healet dele af mig som du aldrig var skyld i, var i stykker”, skriver hun på sin profil.
Med ordene tegner Christel billedet af en periode, hvor hun kæmpede med sig selv, men hvor lille Kanto blev et vendepunkt.
Christel Trubka har over tid opbygget en trofast skare følgere, der især kender hende som reality-stjerne og med stor kærlighed til sine hunde.