Chefredaktør: Den danske model holdt - men ikke uden skrammer
Blog

Af Nicolai Kampmann
Se alle blogindlæg

Chefredaktør på Avisen.dk og UgebrevetA4. Har tidligere været chefredaktør på Fagbladet3F, kommunikationschef i 3F, Alka og Undervisningsministeriet samt journalist på det lukkede Aktuelt. Han vil ved givne lejligheder kommentere aktuelle begivenheder i politik og samfundsliv.

TILLYKKE til de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere med deres OK-aftale. Der er nu en løsning for alle indenfor det kommunale område. De kommende timer må vise, om enigheden også bryder ud på det statslige område og for regionerne.
 
Efter et nærmest endeløst forløb, kriser og optimisme, nær-sammenbrud og måske-gennembrud, er det forventeligt, at smil og lettelse nu bryder ud på begge sider af forhandlingsbordet. Det er unikt, at vi lever i et land, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere mødes civiliseret, kæmper og argumenterer. Og til sidst enes.
 
I andre lande har lønmodtagerne slet ikke den mulighed. Og arbejdsgiverne slet ikke viljen til at imødekomme noget som helst! Det er et udtryk for den danske samarbejdsmodel, som mange andre lande faktisk ønsker sig – og som ansvarlige parter i mange år har udviklet og bakket op om.
 
Som altid er det op til både arbejdsgivere og lønmodtagere at tage stilling til aftalen. Et nej vil være overraskende, men det er en mulighed, og forhandlerne skal nu tilbage og sælge dagens aftale.

I tillæg til en overenskomst-aftale har vi også fået en ny forståelse mellem KL og lærerne om en ny start på folkeskolen. Det er enormt godt nyt!

SIDEN LOCKOUTEN i 2013 har der været en forsuret stemning om den måske vigtigste institution i vores samfund. Både elever og lærere har brug for en ambitiøs folkeskole, hvor det er værd at undervise og blive undervist i. Det kommer vi til at høre mere om, men dejligt at høre de fælles, milde toner fra Michael Ziegler og Anders Bondo om fremtiden.
 
Der er altså meget at glædes over. Og blive lettet over. Danmark undgår en storkonflikt, og hvis de sidste brikker falder på plads, kan danskerne komme videre med forårs- og konfirmationsplaner.
 
Men – der er altid et men! Hvad fortæller forløbet om den danske models styrke?
 
Der er en uligevægt på det offentlige arbejdsmarked, som ikke findes på samme vis på det private arbejdsmarked. Her står lønmodtagere og arbejdsgivere lige over for hinanden. Og har en tradition for at forhandle meget ordknapt, næsten intet slipper ud, før der foreligger en aftale at tage stilling til.
På det offentlige arbejdsmarked spiller lovgiverne på arbejdsgivernes side – og lønmodtagerne har denne gang meget aktivt arbejdet med at påvirke den folkelige mening. Med stor effekt. De offentligt ansatte har i måling efter måling kunne notere sympati hos danskerne.

DET ER EN USKREVEN REGEL, at politikerne ikke blander sig i aktuelle forhandlinger. Det har flere på Christiansborg haft svært ved denne gang, og det har også fået nogle forhandlere til at spille på det politiske klaver. Men det går ikke! Det kan ikke alene være en sag for arbejdsmarkedets parter og så ikke, hvis man ikke kan lide den vej, forhandlingerne går.
 
Der er også – og har altid været – et kronisk skævt forhold, når arbejdsgiverne har den politiske magt bag sig. Det er svært at pege på løsningen på det, da politikerne på det offentlige arbejdsmarked også er arbejdsgivere og skal forvalte de fælles skattekroner. Men det langstrakte forhandlingsforløb må vække til eftertanke, om vi på det offentlige arbejdsmarked har grund til at justere på modellen.
 
I dag er alle glade, med rette! Den danske model har igen leveret til fælles tilfredshed. Men ikke uden skrammer.



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.