Cheferne: Vi skal ikke straffes for sexchikane

De danske arbejdsgivere vil ikke hæfte for, at ledere udsætter medarbejdere for sexchikane.
Viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, vil ikke gå med til at ændre sexchikaneregler.
Viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, vil ikke gå med til at ændre sexchikaneregler. Foto: Liselotte Sabro/Scanpix/arkiv

På trods af metoo-bevægelsen er de danske arbejdsgivere ikke parate til at hæfte juridisk og økonomisk for deres ledere, hvis de er involveret i sager om seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, skriver Finans.

Virksomhederne har allerede det fornødne beredskab til at håndtere den slags situationer, lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening, DI og Dansk Erhverv, som netop har afstemt deres politik på området.

- Det er for radikalt at ændre reglerne. Det er der ikke behov for. Selskaberne har i dag en klar handlepligt, når de bliver gjort opmærksom på chikane. Så sagerne bliver jo håndteret, fordi der er et system til at håndtere det, siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, til Finans.

En stribe fagforbund anført af HK, 3F og FOA har ellers foreslået at ændre ligebehandlingsloven, så arbejdsgiveren også hæfter for det, hvis en af lederne udøver sexchikane.

På den måde får medarbejderne mulighed for at rette erstatningskrav mod arbejdsgiverne, som dermed får et ekstra incitament til at oplyse om og forebygge chikane, lyder det i forslaget.

Det vil organisationerne imidlertid ikke bakke op om. De er imødekommende over for oplysningskampagner og andre større initiativer, men ser ingen grund til hverken at ændre loven eller at justere de nuværende systemer.

I stedet satser Dansk Arbejdsgiverforening på, at den aktuelle debat vil anspore såvel arbejdsgiverne som medarbejderne til at tale mere åbent om seksuelle krænkelser og repetere de eksisterende procedurer, så det bliver nemmere at få sagerne frem i lyset.

Antallet af rejste sager på de danske arbejdspladser er nemlig relativt lille i forhold til problemets formodede omfang.

- Metoo-bevægelsen har skabt en god bevidstgørelse. Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om den vil have en varig effekt, men det håber og tror vi, forklarer Pernille Knudsen.

HK mener, at organisationerne er alt for tilbagelænede i den sammenhæng.

- Så længe arbejdsgiverne ikke hæfter for sexchikane, vil der ikke for alvor ske en forebyggelse. Det betyder, at vi først kan føre sagerne, når skaden er sket og har givet folk ar på sjælen, siger HK/Privats sektornæstformand, Marianne Vind, som konstaterer, at erhvervsorganisationerne på den måde indirekte holder hånden under krænkere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.