Rosalinde Mynster er gravid med sit første barn.
Det fortæller den 35-årige "Carmen Curlers"-aktuelle skuespiller på Instagram, hvor hun viser babybulen frem i en række billeder, hvortil hun blot skriver “baby”.
Barnets far er musikeren Jakob Emil Pedersen, som Rosalinde Mynster har været sammen med siden 2018. Parret blev i 2021 gift ved det, der blev beskrevet som et“magisk bryllup”.
Rosalinde Mynster, der i mange år havde en stor rolle i ”Badehotellet”, som stuepigen Fie, er aktuel i den sidste sæson af “Carmen Curlers”, hvor hun spiller Tove Byvang.
Rosalinde Mynster er datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, som døde i 2020. I 2024 lavede hun sammen med sin bror, filmfotografen Jasper Spanning, en film om sorgen i forbindelse med faderens død.