Sirenen hyler. De sovende danske soldater vågner og kaster sig ned på jorden.
Raketten slår ned og får jorden til at ryste svagt.
Soldaterne kravler tilbage i feltsengene og sover videre.
Raketten er slået ned i et telt i den britiske lejr ikke langt fra danskerne og har lemlæstet fem unge soldater.
De seneste seks måneder har de irakiske militser intensiveret angrebene på den danske lejr. I løbet af bare en måned i foråret oplevede soldaterne flere bombeangreb, end samtlige danske soldater har oplevet i Irak de sidste fire år.
Ti angreb om dagen
Nogle gange op til ti angreb om dagen. Den massive bomberegn presser de danske soldater, fortæller den københavnske feltpræst Andreas Christensen.
Derfor har Forsvaret sendt en ekstra feltpræst til Irak, så der nu er to præster til at tale med de soldater, der lider psykisk under beskydningen.
»Vi har haft en kraftig stigning i antallet af angreb, derfor har vi også ekstra mange psykisk belastede. Mange vænner sig til bomberne, og soldaterne er rigtig gode til at tale med hinanden om det, men der er også dem, der bryder sammen og ikke kommer tilbage,« fortæller Andreas Christensen.
Nogle af de soldater, der bryder sammen, kommer ikke tilbage til Irak.
Andre har blot brug for en kort pause i Danmark til at tænke tingene i gennem. En af dem er den 19-årige maskingeværskytte Martin.
Tænkepause
Han måtte have en uges tænkepause i Danmark, efter at en granat slog ned mindre end 30 meter væk fra hans telt.
»Jeg kunne bare ikke klare det mere. Man ligger som en skydeskive og kan ikke gøre andet end at håbe på, at de ikke rammer. Jeg blev nødt til at komme lidt væk. Det var bare for tæt på.«
Selvom Martin i dag har det bedre og igen er med på patrulje, er han begyndt at reagere på høje lyde.
»Det bliver hverdag med bomberne igen, men hvis der går en og fløjter, så tror man pludselig at det er sirenen der er gået. Det tapper kræfterne,« fortæller han.