Boligejerne på Frederiksberg i København har de seneste fem år tjent 45.000 kroner om måneden. Ikke på at arbejde, men bare på at være boligejere.
Det viser en analyse i LO s nye hvidbog om uligheden i Danmark. Udgangspunktet er et parcel/rækkehus på 130 kvadratmeter på Frederiksberg, der har oplevet den største stigning i friværdi. For yderligere at sætte stigningerne i perspektiv har fagbevægelsens økonomer regnet ud, at en boligejer på Frederiksberg på fem år har tjent lige så meget bare ved at bo i deres hjem, som en gennemsnitlig LO-arbejder tjener på 15 år.
Mere dynamik
De økonomiske eksperter har længe råbt op om, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten – altså at man ikke skal betale skat af husenes værdistigning – er usund for samfundsøkonomien.
»Der er ingen tvivl om, at vi vil få en mere dynamisk samfundsøkonomi, hvis vi indførte skat på jord og fast ejendom og i stedet lettede skatten på arbejde. Det mener langt, langt de fleste økonomer i Danmark,« fastslår professor i økonomi og økonomisk vismand Peter Birch Sørensen.
John Dyrby Paulsen er Socialdemokraternes skatteordfører, og partiet har indtil videre afvist at fjerne fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.
Synes du ikke, det er uretfærdigt, at boligejerne på Frederiksberg på fem år har tjent det samme som en gennemsnitlig LO-arbejder. Bare ved at bo i deres huse?
»Det kan jeg ikke være uenig med dig i. Der er ingen tvivl om, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har skabt ulighed i samfundet, ikke mindst geografisk.«
Men så fjerner Socialdemokraterne vel den ulighed hurtigst muligt.
»Så nemt er det ikke. Vi vil ikke være med til at drive børnefamilier fra hus og hjem ved at hæve skatterne fra den ene dag til den anden.«
Det er der heller ingen, der taler om at gøre. De økonomiske vismænd anbefaler en gradvis indfasning.
»Det har jeg noteret mig. Men forskellen er, at jeg skal tælle til 90 mandater herinde på Christiansborg. Min virkelighed er, at jeg ikke vil ændre vilkårene for folk, der lige har købt hus.«
Professor Bent Greve siger, at I er bange for en vælgerlussing, fordi 60 procent af vælgerne bor i eget hus.
»Det handler overhovedet ikke om at være bange for vælgerne. Vi vil gerne tale med de andre partier om en større skattereform, og så må vi se, om en ændring af beskatningen på jord og fast ejendom kommer på banen,« siger John Dyrby Paulsen.
LO har kortlagt de sociale uligheder i Danmark i Hvidbog om Ulighed . Enkelte af hvidbogens pointer er:
Efter
et mindre fald fra 1993 til 1995 er antallet af fattige steget fra
133.000 fattige i 1995 til 197.000 fattige i 2004. Starthjælpen til
indvandrere og kontanthjælpsloftet er de store syndere.
Boligprisstigningerne øger uligheden markant. Inden for de seneste år har boligejerne tjent millioner på friværdier.
Forældres indkomst og uddannelse har betydning for, om børnene bliver kriminelle.
Indvandrere
og svage danskere klumpes sammen i ghettoer og belastede skoler,
hvilket forstærker negativ social arv. Nogle dropper skolen og ender i
kriminalitet.
Samfundet er indrettet efter de
ressourcestærke, som sidder på de centrale poster i samfundets
beslutningsorganer fra skolebestyrelsen til Folketinget.
Kvinder og mænd får ikke lige løn.
Topchefer får langt højere lønstigninger end almindelige lønmodtagere.
Kilde: Hvidbog om Ulighed, LO, oktober 2007